nyhedsbreve2014

Nyhedsbrev nov 2014

Nyhedsbreve 2014 for ReFokusgruppen i Silkeborg.

Først tak for sidst og jeres lyst til at afprøve en ny model "klyngesøndag" forrige søndag (26. okt). og hvor vi efter gudstjenesten indviede vort nye mødelokale ved siden af Cafeteriet - Ungdomlokalet.

Efter frokosten delte vi nogle spørgsmål fra Rubens gudstjeneste, som lød sådan:

Hvilke spørgsmål kommer du med til Jesus?

Hvad betyder det for dig at vide, at Jesus ser og kender dig?

Hvad mindede han dig om i stilheden i gudstjenesten?

Men allerede næste tirsdag blænder vi op for vort årlige udadrettede ReFokusarrangement med en "kirkelig kendis" - en personlighed, som fortæller om sit liv.

Altså - den 11. nov. kl. 19,30 - er du og dine venner velkomne i kirkens cafeteria til et møde med efterskolemanden, præsten, læreren, redaktøren og mennesket Poul Kirk fra Odense.

Jeg har en fyldig information om ham på ReFokushjemmesiden HER (klik på), men jeg citerer alligevel lidt her - fra omtalen:

Poul Kirk kan tænde og slukke for opmærksomheden, så han er 100 pct. til stede i det job, han nu udfører. Han er en opmærksom lytter og en kompetent sparringspartner, der i sine inputs mestrer balancen mellem ærlighed og kærlighed.  Poul Kirk kan noget, som meget få mennesker kan: Få mennesker til at spille sammen – også meget forskellige mennesker.

Jeg, Niels Peder Nielsen, har haft den store oplevelse, at være personlig ven med ham og arbejdet sammen med ham om Odense Bykirkes ReFokusarbejde, og jeg kan love jer, at der venter jer en god oplevelse at møde Poul Kirk til dette ReFokusarrangement, som er for alle, ikke blot ReFokus.

Det koster 20 kr at deltage.

Niels Peder Nielsen

Se evnt hjemmesiderne HER og HER

Nyhedsbrev okt 2014

Kære allesammen.

Så er jeg her igen med et nyhedsbrev fra ReFokus.

Først en stor tak til jer alle, og især Børge og Rosa, for en god ReFokusdag den 14. sept, og hvor bl. a. konturerne for de - forhåbentlig - kommende smågrupper blev tegnet.

Vi har ikke mere mulighed for at samles på en klyngesøndag, men vi synes i ledelsen dog ikke, at vi kan undvære de månedlige samlinger i ReFokus, så vi prøver os lidt frem med noget lignende, og det bliver nu på søndag, hvor det ser sådan ud på hjemmesiden ReFokus

26.10 kl. 10,30: Gudstjeneste og ReFokusdag.

Efter gudstjenesten serveres der frokost for alle fra ReFokus -  i Ungdomlokalet.

Derefter er der samling omkring spørgsmålsemner fra formiddagens gudstjeneste og tema.

Ruben Dalsgaard og Niels Peder Nielsen formulerer emnerne i fællesskab til drøftelserne i grupper. Der bliver også tid til lovsang og bøn.

Jeg. Niels Peder medbringer spørgsmålene fra Ruben

Irene køber ind til en let frokost, og derfor vil hun gerne have en tilmelding fra jer senest på fredag (24. okt.) på tlf 26611069.

Jeg minder også om det snarlige årlige møde med en personlighed, som fortæller om sit liv, og det er den 11.11 kl. 19,30 i Silkeborg Oasekirkes cafeteria med efterskolemanden, præsten, læreren, redaktøren og mennesket Poul Kirk fra Odense.

Læs mere om ham på ReFokushjemmesiden HER

Jeg slutter med et par ord fra en tekst jeg læste i dag, og det er fra beretningen om Mefibohet, Sauls søn, der blev bænket ved kong Davids bord resten af sit liv, og i den forbindelse tænkte jeg på, at vi alle er indbudt til at være bænket ved Herrens bord, også selv om vi, som Mefibohet, er lam i begge fødder og ikke synes, at vi kan så meget.

Mkh og på gensyn på søndag 

Nyhedsbrev sept. 2014

Kære allesammen.

Så er jeg her igen med lidt nyheder og oplysning om næste arrangement i ReFokus, og jeg begynder med at dele med jer en lille passage fra næste søndags læsning, og som handler om Guds omsorg: Sl. 114: v27  Alle har det håb til dig,at du giver dem føde i rette tid; v28  du giver dem, og de samler op, du åbner din hånd, og de mættes med gode gaver; (Næste søndag (14. sept.) er der høstgudstjeneste i kirken med temaet taknemmelighed og forvalterskab).

Efter gudstjenesten kl. 10,30, hvor jeg - Niels Peder - er prædikant, kører vi til Vestervang 40, 7441 Bording, til grillparty, hvortil vi selv medbringer mad/kød, og hvor Børge og Rosa giver kaffe.

På et tidspunkt introducerer jeg et emne: Muligheder og udfordringer ved smågrupper.

Rosa vil sikkert gerne vide lidt om, hvor mange hun skal lave kaffe til m.m., så hvis du vil gøre dig den ulejlighed at SMS´e hende på 40878988.

Vi påregner at være færdige ved 16 tiden eller deromkring.

Mkh Niels Peder

Du kan altid orientere dig på ReFokus hjemmesiden  HER eller Silkeborg Oasekirkes hjemmeside HER

Nyhedsbrev august 2014

Kære allesammen.

Så er ferien sikkert overstået for de fleste af jer, og hverdagen begyndt at indfinde sig. Håber I har nydt tiden indtil nu.

Vi har lavet et halvårsprogram, som jeg medsender i kladdeform, men der kommer et program i farver og et andet layout, men punkterne og tidspunkterne skulle ligge fast, så skriv datoerne i jeres kalender allerede nu. Sig til, hvis I ikke kan åbne den.

Jeg inviterer jer alle til at være med til det første arrangement, som kommer allerede næste lørdag, den 23. august fra kl. 10,30 - 16 i vores kirke, og arrangementet begynder i Kirkesalen eller Børnelokalet (der er en fest i caféen).

Vi får besøg af Odense ReFokus, som er et lignende arbejde som vores, og som udgår fra Odense Bykirke (Pinsekirken).

Jeg har medvirket ved en del af deres arrangementer og høstet erfaringer sammen med gruppen og - ikke mindst - sammen med deres præst, Poul Kirk.

Vi har lovet at være sammen med dem, så mange, der kan.

Der er fælles undervisning, hvor jeg underviser over emnet: Følelsernes plads i vort trosliv. Der er mulighed for drøftelser i grupper i forbindelse med oplægget.Derefter spiser vi frokost sammen, som vi bestiller udefra (der bliver en lille betaling).

Vi viser dem også lidt af byen, hvor jeg fortæller dem lidt om byens historie og kirkehistorie og vi ender med at drikke kaffe sammen med dem, et velegnet sted, inden de tager tilbage til Odense ved 16 tiden. 

Håber I kan være med til hele arrangementer.

Jeg vil gerne bede jer om en tilmelding senest torsdag den 21. august til Irene på tlf 26611069.

Herfra Guds fred med ordene fra Sl. 97: v11 Lys stråler frem for de retfærdige og glæde for de oprigtige. v12  I retfærdige, glæd jer i Herren, og lovpris hans hellige navn.

På ledernes vegne Niels Peder

Nyhedsbrev juni 2014

På denne skønne dag, hvor man ikke kan klage over vejret og ej heller over vandtemperaturen i poolen, da kan det godt være lidt af et offer og sætte sig ved PCen og skrive et nyhedsbrev.

Men det er det ikke, for det fylder mig med glæde at tænke på arbejdet i ReFokus og mærke den glæde mange giver udtryk for, og det giver den nødvendige energi til igen at skrive til jeg alle, og jeg har et par punkter, jeg godt vil dele med jer.

1. ReFokus arrangerer pilgrimsvandring søndag den 1. juni 2014 kl. 09,30 – 12,00med følgende program:

Kl. 9.30 samles vi til morgenkaffe i Lunden ,Vestergade 74, 8600 Silkeborg

Derefter er der pilgrimsvandring, der indeholder forskellige stationer med refleksioner over patriarken Abrahams liv og historie (Hans kaldelse, Guds løfter, Hans vandring og valg, Hans møde med Gud i teltet, Hans store trosprøve) og vandringen slutter med en kort friluftsnadvergudstjeneste ved 12 tiden med temaet: Forjættelsen og egenrådigheden.

Pris 20.00 kr.

Af praktiske grunde ønskes tilmelding til Irene Dalsgaard Nielsen, tlf 26611069 senest fredag den 30. maj.

Pilgrimspræst Elisabeth Lidell siger sådan om den nye interesse for pilgrimsvandring:

Nyhedsbrev april 2014

Kære allesammen.

Med dette nyhedsbrev minder jeg om de næste arrangementer, som ReFokus er involveret i:

1. Søndag d. 27. april kl 15: Kirkekaffe inden 16- gudstjenesten. 

2. Tirsdag d. 29. april kl. 19,30: ReFokus deltager i et spændende foredrag med psykolog Ole Rabjerg med temaet om skyld, skam og tilgivelse og disse emner er yderst relevant for mange, da mange kender til skyldfølelser og skamfølelser, hvorimod ikke så mange kender til forskellen mellem sund og usund skyld, og derfor plages mange af usunde skyldfølelser. Se lidt mere HER.

3. Søndag d. 18. maj kl 9,30-12: Klyngesøndag med kaffe og rundstykker med temaet: Åndelig medvandring 2, hvor der fokuseres på at øge bevidstheden 1. Om Gud midt i livet og  2. Om overgivelse til Guds kærlige vilje v. Niels Peder Nielsen.

Gruppedebatter og afslutning med nadver.

Tilmelding til Annalise Højrup på tlf 20496886 senest fredag den 16. maj.

Kærlig hilsen med ordene fra Sl. 51 v12  Skab et rent hjerte i mig, Gud,

giv mig på ny en fast ånd!

Niels Peder Nielsen

Kære allesammen.

2. Vi er kommet til vejs ende med dette halvårsprogram, og må give, en for nogle af jer sikkert de dårlige nyheder, at vi er stoppet med 16gudstjenesterne og at vi efter sommerferien ej heller mere har en månedlig klyngesøndag.

Men sidst i juni skal ReFokuslederskabet drøfte, hvordan vores mødeform m.m. skal være fra sommerferien og fremover.

"Pilgrimsvandring handler om at søge efter rødder, identitet og sammenhæng. Men det handler også om opbrud fra tidens materialisme og selvoptagethed og en søgen efter helt andre værdier: fællesskabet med Gud, med hinanden og med skaberværket."

3. Regøring af AC.

Os i ReFokus indgår i en rengøringsturnus og det er vores "tur" i uge 23.

Har du mulighed for at være med, så sms til Lene Holm på tlf 51946038, så får du nærmere besked (dato og tidspunkt)

Jeg vil gerne hilse jer med et godt ord fra Sl. 43, hvor der står: "v3  Send dit lys og din sandhed, de skal lede mig, bringe mig til dit hellige bjerg og til din bolig. v4  Så kan jeg komme til Guds alter, til Gud, min glæde og min fryd, og takke dig med citerspil, Gud, min Gud".

Mkh Niels Peder Nielsen

PS. Skal du med på SommerOase?

Os fra ReFokus indretter os med vores egen lille "by" midt i den store "Silkeborg By" på SommerOase, og har du ikke meldt dig til kan du nå det endnu, og her er et link med oplysninger om team m.m.